• Gratis fragt på køb over 500,-
  • Hurtig levering 1-4 hverdage
  • 30 dages fortrydelsesret
Indtast din søgning...
 

At vælge sengetøj er en jungle: Hvilket materiale er det rette for mig?

Sengetøj er ikke ‘bare’ et hylster til din dyne og din hovedpude. Dit sengetøj kan nemlig ligefrem påvirke din nattesøvn. Det kan være, at du har det varmt, når du sover, så du sveder, eller du har måske allergi eller overfølsomhed. Beslutningen kommer an på en række faktorer, heriblandt temperaturen i dit soveværelse, om du har det varmt eller koldt, når du sover, og hvor stort dit budget er til sengetøj.

Denne guide vil give dig et praj om, hvad der er det rette valg for dig: Om det skal være naturmaterialer som f.eks. bomuld eller kunstigt fremstillet tekstiler som satin. Et gennemsnitsmenneske tilbringer en tredjedel af sit liv i sengen, så der er ingen grund til at gå på kompromis.

Hvilket sengetøj er bedst til mig og min søvn?

Efter en lang dag er det vigtigt for kroppen at hvile sig i det bedst mulige sengetøj. Restitution er generelt vigtigt for kroppen - både hvis man har trænet eller bare har haft en lang dag. Derfor skal du også gå op i, hvilket sengetøj som er det bedste for dig. Hvis du beslutter dig for at købe et ordentligt sengesæt, bør du sætte dig ind i de forskellige materialer. Bomuld er det materiale, standard sengelinned laves af. Det har en række fordele, fordi det er naturlig, åndbart og irriterer ikke huden. Bomuld har dog også de ulemper, at fibrene bliver slidt hurtigere, suger væske, og kan krympe i vask.

 

sengetøj silke

Er silkesengetøj prisen værd?

Ønsker man at gøre noget ekstra for sin søvn, sin hud og sin krop generelt, er silke et godt alternativ til bomuld som sengetøj. Af rent æstetiske årsager er silke et sikkert valg, fordi den vil få soveværelset til at se luksuriøst og eksklusivt ud. Derudover vil silken pleje din hud og sørge for, at din krop er tempereret natten igennem.

Silke er en langtidsinvestering. Det er nemlig så slidstærkt, at det kan holde i mange år. En af grundene er, at materialet ikke skal vaskes så ofte som andre materialer, fordi det er bedre til at komme af med den sved, det opsuger.

Hvorfor har silkesengetøj en høj pris?

Silkesengetøj er en naturlig luksusvare, der fremstilles af silkesommerfuglens larver. At det er en levende organisme, der laver materialet, betyder, at materialet har et højt indhold af proteiner og aminosyrer.

 

Sengetøjet vil desuden hjælpe med at fordele kroppens naturlige olier, så huden bliver blød. Materialet er åndbart, allergivenligt, og køler kroppen naturligt, så du ikke vil opleve at vågne op badet i sved.

Hvilken silkekvalitet skal jeg vælge?

Hvis du vælger silke som det materiale, dit sengetøj skal være lavet af, kan det være en god idé at læse op på, hvilken kvalitet silken er. I House of Silk sælger vi kvaliteten, der har fået navnet ”Mulberry”, hvilket betyder morbær, og silken har fået sit navn fordi de larver, der producerer den, kun fodres med blade fra morbærbuske.

Momme er en betegnelse for, hvor tung silken er. Jo højere momme-værdi, der går fra 6 til 30, jo mere holdbar er vævningen, og jo længere tid vil silken holde.19 momme anses som det bedste for silkesengetøj. Det skyldes, at stoffet er stærkt og tungt, men stadig let nok til at være åndbart og til at kunne anskaffes til priser, der er til at betale.

Hvor kan jeg købe silkesengetøj?

House of Silk er Danmarks førende specialforretning i silke. Vi forhandler kvalitetsvarer som silkeundertøj og silkenattøj til kvinder og har et bredt udvalg af luksuriøse silkedyner og silkesengetøj i den højest mulige kvalitet i farverne elfenben, ibenholt og dybblå.     

En legende om silke

Længere end tanken, tyndere end solstrålen og stærkere end kærligheden

Sådan er silketråden, og dette er legenden om, hvordan den blev opdaget:

Omkring år 500 f. Kr. kiggede den kinesiske kejserinde Shi-Ling-Schi ud i sin have og bemærkede at 'frugterne' på hendes morbærtræer bevægede sig. Ved nærmere eftersyn viste det sig imidlertid, at disse 'frugter' var larver, som spandt sig ind i fine, blanke tråde. Hun tog nogle kokoner fra træet med ind, og en af dem faldt ned i hendes te og blev straks opløst i enkelttråde. Shi-Ling-Schi opdagede således silketråden, og hun tilbedes den dag i dag stadig som silkens skytsgudinde 'Yuanfei'.

Lige siden Shi-Ling-Schi ifølge legenden opdagede silketråden i oldtidens Kina, er silke globalt blevet betragtet som en af de mest luksuriøse stoffer man kunne få fingrene i. Silke er et rent naturmateriale, der er temperaturregulerende, allergivenligt, blødt og behageligt mod huden – og giver en følelse af velvære og luksus. Hos House of Silk lægger vi vægt på hverdagsluksus. Derfor forhandler vi et bredt repertoire af varer, der er brugbare i hverdagen – og løfter den til noget endnu bedre. Vi forhandler undertøj og nattøj til kvinder samt dyner og sengetøj – alt i 100 % ren silke af bedste kvalitet.

Silkejersey

Silkejersey – eller strikket silke – er vores mest populære kategori af silkeundertøj og –nattøj. Her finder man uundværlige hverdagsklassikere som camisole, trusser, long tights, long T-shirt, night dress og pyjamas. Silkejersey er forkælelse inderst inde og giver en følelse af velvære og komfort både sommer og vinter. Silkejersey er en mindre kendt type silke end den blanke silkesatin – men et rigtig godt sted at starte, hvis man er på udkig efter det enkle og anvendelige. Silkejersey består af 100 % ren silke og er blød og elastisk, svedabsorberende og åndbar.

Silkesatin

Silkesatin – eller vævet silke – er den type silke, som de fleste mennesker forbinder med klassisk silke. Silkesatin er et fastere stykke stof uden elasticitet. Det har et utrolig smukt skær, er glat, blødt og mere luksuriøst i sit udtryk end silkejersey. Silkesatin er populære valg til fødselsdags- eller julegave, eller den ultimative selvforkælelse. I silkesatin fører House of Silk et bredt repertoire af elegante underkjoler, natkjoler, kimonoer, pyjamas og undertøj. I silkesatin findes der et bredt udvalg af smukke farver, som for eksempel rubinrød, olivengrøn, dybblå, dyblilla og coffee.

Silkedyner og silkesengetøj

At sove i silke er en fantastisk oplevelse, bl.a. på grund af silkens temperaturregulerende og åndbare egenskaber. Derudover er hovedpudebetræk i silke et populært skønhedstrick blandt filmstjerner og topmodeller, da silken er blid mod ansigtshuden og håret. Hvis man har sart hud, eller er allergisk overfor parfume og kemikalier, er silkesengetøj et godt valg. Alle dyner og al sengetøj hos House of Silk er OEKO-TEX certificeret (standard 100), hvilket betyder, at de er fuldstændigt fri for sundheds- og miljøskadelige stoffer. Ønsker man en helt ren, naturlig søvn for sit barn, sælger vi også både børnedyner og betræk til børnedyner i silke.

Silkevaskemiddel

Når man har investeret i et lækkert silkeprodukt, er det rigtig vigtigt at passe godt på det, for at bevare silkens smukke udtryk. Silketråden er en organisk tråd spundet af silkelarven – og ligesom naturfibren uld - er det en fordel ikke at vaske for ofte. Ofte er det tilstrækkeligt at hænge silketøjet op på en bøjle natten over og lade det få luft. Når man vasker silken er det vigtigt at anvende et silkevaskemiddel uden enzymer, så de sarte silketråde ikke opløses. Man kan vaske silke på skåneprogram 30 grader i vaskemaskinen, eller i hånden. Man må aldrig bruge tørretumbler, da det får silken til at krympe.