Pyjamas blå (navy)

1.299,00DKK

Lunt og skønt pyjamassæt i strikket silke med lange ben og ærmer og fine blondedetaljer. Blød og behagelig at sove i – en hverdagsklassiker i den blødeste silkejerseykvalitet. Velegnet til kvinder, der elsker lune på ben og arme i de kolde måneder. Pyjamassen findes i farverne sort, blå (navy) og grå.

  • Størrelsesvejledning: True to size / designet til skandinaviske kvinder
  • 100 % silkejersey / blonde: polyester/spandex
  • Lange ærmer og ben
  • Diskret blondedetalje i udskæringen samt på ærmerne
  • Pyjamasbukserne har elastik i taljen

Den kvindelige model på billedet er 176 cm høj og bruger str. 38/S.

Ryd
Varenummer (SKU): 23-50420 124 Kategorier: ,

Dejlig lun og skøn blå pyjamas i en rigtig god kvalitet strikket silke. Et klassisk pyjamassæt fra det danske mærke Lady Avenue bestående af overdel med lange ærmer og bukser med lige ben og elastik i taljen. Feminine blondedetaljer i udskæringen samt på ærmerne. Denne pyjamas med lange ærmer og ben er lun, blød og komfortabel at sove i. En lækker, påklædt pyjamas, der også kan bruges som loungewear og luner dejligt – især velegnet til de kolde måneder.

Strikket silke er et naturmateriale, der er temperaturregulerende, åndbart og føles godt på huden – også hvis man er allergiker, har eksem, eller er særlig sensitiv.

Hvis du elsker vores bløde, lune undertøj i silkejersey, der smyger sig om kroppen og føles fantastisk på huden, vil denne pyjamas måske være noget for dig!

Vi forhandler også en pyjamas i den klassiske, blanke silkesatin, som du kan se her.

Derfor skal du vælge en blå pyjamas i strikket silke

Silkejersey er en blød, elastisk og jersey-lignende silketype, der egner sig fantastisk til nattøj. Alle vores nattøjsmodeller er i en kraftigere silkekvalitet, end vores undertøj. Det betyder, at denne pyjamas er tæt i stoffet, lunere og lidt kraftigere i fornemmelsen.

Silke er et fantastisk, organisk og naturligt materiale, der er ultra behageligt at have på og lader huden ånde, hvilket giver en rolig og restituerende nattesøvn. Derudover er silken svedtransporterende og temperaturregulerende, hvilket bidrager til en behagelig kropstemperatur, når man sover – sommer og vinter. Følelsen af ren velvære inderst inde! Og så er det selvfølgelig heller ikke til at komme udenom, at silke er følelsen af den ultimative luksus og forkælelse!

Se vores fulde sortiment af nattøj i silkejersey her.

Derfor forhandler vi Lady Avenues pyjamas i silkejersey

Al vores undertøj, nattøj og loungewear i silkejersey er fra det danske mærke Lady Avenue. Lady Avenue designer bl.a. undertøj og nattøj til skandinaviske kvinder med fokus på komfort og klassiske snit. Silkevægten er højere i nattøjskollektionen i strikket silke, end i undertøjskollektionen i strikket silke. Det gør, at nattøjsmodellerne ikke er gennemsigtige og luner mere.

Denne pyjamas i strikket silke fra Lady Avenue består af 100 % silkejersey / blonde: polyester/spandex.

Hos House of Silk forhandler vi Lady Avenues fulde sortiment af silke i undertøj og nattøj. Se alle Lady Avenues produkter her.

Sådan anbefaler vi, at du vasker din silkepyjamas

Silke er et organisk materiale, der måske kan synes sart og fint, men i virkeligheden er både stærkt og modstandsdygtigt. Tidligere har silke fx været brugt til at lave faldskærme! Silke har med andre ord potentiale til at holde længe – men det kræver en skånsom behandling at bevare silkens blødhed og smukke udtryk over tid.

Vi anbefaler, at du vasker din pyjamas i hånden, eller på håndvaskeprogram/ ultra finvask maks 30 grader i maskinen. Silke må aldrig tørretumbles, men heldigvis tørrer silke hurtigt, når det hænges til lufttørring. Det er vigtigt at bruge en god, mild silkesæbe. Vi forhandler en uparfumeret og allergivenlig sæbe specielt til silke, som du kan finde her.

Husk, at silke altid vil miste lidt af sin glans over tid, hvilket blot er smukt. Se vores fulde guide til vask og pleje af silke her.

Materiale

100% strikket silke / silkejersey

Farve

Blå

Mærke

Lady Avenue

Modelnr.

23-50420 Pyjamas long sleeve

Blonde

Med blonde