Silke er et eksklusivt naturmateriale,der især bruges til tøj og tekstiler, såsom kjoler, undertøj og tørklæder. Det er et fint stof, der er kendt for sit smukke, karakteriske skin. Samtidig er det er et stærkt materiale, trods sit delikate udseende.
Silke er et naturmateriale, der udvindes fra den kokon, silkelarverne spinder umiddelbart inden, de forpupper sig.
Hver kokon består af fine silketråde med en længde på helt op til 1 kilometer. Silkelarvens tråd er i familie med edderkoppens spind og er – ligesom denne – meget stærk.
Hvad er en silkelarve?
Silkesommerfuglen er en fællesbetegnelse for flere arter af natsværmere, hvis larver spinder en særlig fin og stærk silketråd. Silkesommerfuglen er derfor – på trods af sit navn – ikke en sommerfugl, men en natsværmer. Det er primært arten Bombyx Mori, der bruges til silkeproduktion i dag. Det er en domesticeret (fremavlet) art, der ikke lever vildt i naturen.
Silkesommerfuglen lever langt størstedelen af sit liv som larve. Silkesommerfuglen lever cirka 6 uger som larve, 2 uger i puppestadiet og kun 2-3 døgn som sommerfugl. Fra silkelarven udklækkes til den forpupper sig 6 uger senere forøger den sin vægt dramatisk – helt op til 10.000 gange sin oprindelige størrelse. Silkelarverne lever udelukkende af blade fra morbærtræet. Bladene skal være friskplukkede og friskhakkede – ellers vil larverne ikke spise dem. Silkeproduktion kræver derfor direkte adgang til morbærplantager.
Hvordan produceres silke?
Traditionelt lægges kokonerne i varmt vand, hvorved silketråden løsnes. Silkelarvens tråd er for tynd til at man kan arbejde direkte med den. Derfor samles silketråde fra cirka 10 kokoner til en tykkere tråd, der er nemmere at arbejde med. Herefter kan silketråden bruges til vævning af tekstiler, der igen kan sys til fx beklædning, tørklæder eller sengetøj.
Traditionelt koges kokonerne, mens larven er i dvale, da det giver den bedste silkekvalitet. De kogte silkelarver går ikke til spilde, men er derimod en populær snack i Kina, der bl.a. sælges i supermarkedet. Der findes en ganske lille produktion af silke – hovedsagelig i Indien – kaldet ’peace silk’, hvor kokonerne først anvendes efter larven er blevet til en sommerfugl og har forladt kokonen. Denne type silke har en grovere tekstur og et mere mat skær.
Langt den meste råsilke produceres i dag i Kina, som også er silkens oprindelsesland. Andre producenter af råsilke er Indien, Sydøstasien og Brasilien. Silkeproduktion findes ikke længere i Vesteuropa. Når man således taler om ’italiensk silke’ er der tale om importeret råsilke, der herefter væves farves og eventuelt påføres et tryk i Italien.
Hvordan ser silkestof ud?
De fleste forbinder silke med et luksuriøst, blødt og blankt stykke stof, som fx en silkekjole, der draperer smukt om kroppen. Silke kan imidlertid have mange forskellige udtryk – og stadig være 100 % silke. Eksempelvis kan silke være blødt, groft, elastisk, fast, blankt, mat, transparent eller massivt. Det er primært en kombination af momme og vævning, der giver variationerne i silkens udtryk.
Således findes silke bl.a. som satin, organza, jacquard, crepe de chine, chiffon, damask, taft og bourette.
Hvad er momme?
Silkens tæthed (vægt) måles i enheden momme (1 momme = 4,34 g/m2). Mommeværdien er en angivelse af, hvor tyk silken er – og dermed er en højere momme alt andet lige et udtryk for en højere silkekvalitet.
Når det er sagt, gør en højere momme også stoffet både kraftigere, tungere og mindre transparent. Derfor kommer den optimale momme i høj grad an på, hvilket produkt, der er tale om.
Silketørklæder vil typisk være 12-16 momme, da tørklæder som oftest skal være lettere transparente uden en forside og en bagside.
Silkeundertøj vil typisk være 16-19 momme, nattøj typisk 16-22 momme og sengetøj typisk 19-25 momme.