Spring til indhold

Silkesengetøj

2.499,00kr.2.599,00kr.

Silkesengetøj i bedste kvalitet bestående af 1 dynebetræk og 1 hovedbetræk i 100% langfibret morbærsilke. Dynebetrækket findes i størrelserne 140 x 200 cm eller 140 x 220 cm. Det medfølgende hovedpudebetræk er i standardstørrelsen 60 x 63 cm.

  • Den optimale silkekvalitet på 22 momme – hverken for let eller for tung
  • Elegant knaplukning (perlemorsknapper) i dynebetrækket, der skjuler dynen helt
  • Hovedpudebetræk med klassisk hotellukning
  • 8 sæt indvendige bindebånd, der sikrer, at dynen ligger stabilt i betrækket
  • Sengetøjet er OEKO-TEX STANDARD 100-certificeret og dermed fri for skadelige stoffer
Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Silkesengetøj er en investering i din bedste nattesøvn nogensinde – det tør vi næsten garantere dig. For når man først har oplevet følelsen af at sove i ren silke, så er der ingen vej tilbage. For den ultimate oplevelse anbefaler vi, at du kombinerer sengetøjet med vores ægte silkedyne.

Dette sengesæt er resultatet af flere års arbejde – bl.a. med at finde den helt rigtige samarbejdspartner i Kina – og skabe et produkt, der rent faktisk gør en forskel i menneskers liv.

Du skal vælge sengetøj i 100 % silke fra House of Silk fordi:

  1. Vores sengetøj i 22 momme eksklusiv langfibret morbærsilke er den optimale mommevægt til sengetøj – hverken for tyndt eller for tykt, for let eller for tungt. Meget silkesengetøj fremstilles i 16-19 momme, hvilket er billigere, men ikke en optimal kvalitet til sengetøj.
  2. Det velgennemtænkte design: De 8 indvendige bindebånd holder dynen solidt fæstnet i betrækket – også hvis man har tendens til at sove meget uroligt – og den elegante skjulte knaplukning med perlemorsknapper skjuler dynen helt.
  3. Sengetøjets smukke elfenbensfarve er råsilkens naturlige farve, og der er dermed ikke brugt nogle former for farvestoffer i produktionen. Silke er et naturprodukt – derfor kan der forekomme mindre uregelmæssigheder eller nuanceforskelle, men dette er blot en del af silkens organiske udtryk.
  4. Dette sengetøj er OEKO-TEX certificeret, hvilket betyder, at det er testet 100 % fri for kemikalier. OEKO-TEX STANDARD 100 er den højeste certificering i Kina, hvor kun få silkeproducenter benytter sig af certificeringer.
  5. Vores sengetøj er et naturprodukt, der sikrer dig den ultimative velvære og komfort om natten. Den optimale oplevelse får man ved at kombinere silkesengetøjet med vores silkedyne.
  6. Silke har i århundreder været værdsat for sine mange gode egenskaber, som du også kan nyde godt af! Silken er med til at bibeholde kroppens naturlige temperatur, virker beroligende og medvirker til at holde hud og hår fugtet og mindsker knækkede hårstrå.

Hvorfor har produktet en speciel duft?

Det er blot duften af frisk silke! Frisk silke har en speciel duft, der ikke er ubehagelig, men blot karakteristisk. Den forsvinder helt af sig selv i løbet af kort tid.

Hvordan vasker jeg mit silkesengetøj?

Dynebetræk og hovedpudebetræk er nemt at vaske ved 30-40 graders skåneprogram i maskinen. Brug en skånsom sæbe til silke, fx Texcare Silkwash. Silke tørrer nemt, især udendørs om sommeren – dog ikke i direkte sollys, som bleger silken. Det er ikke nødvendigt at stryge sengetøjet, men ønsker man alligevel at gøre det, bør det ske, førend det er helt tørt og på laveste varmeindstilling. Silkesengetøj tåler ikke tørretumbling.

Silken bliver gradvist mindre blank over tid ved vask, hvilket blot gør den endnu kønnere.

Endnu flere fordele ved silkesengetøj:

Hovedpudebetrækket kan nemt medbringes på rejse og blot lægges udenom hotelhovedpuden.

Silkesengetøj er velegnet til mennesker med sart hud, kradser ikke som fx bomuld kan gøre det, er antistatisk og bibeholder den naturlige fugt i hud og hår. Silke er et utroligt hudvenligt materiale.

Silkesengetøj er velegnet til særlig sensitive mennesker, mennesker med allergi eller astma eller andre udfordringer som fx gigt.

Vidste du at… morbærsilke indeholder 18 forskellige aminosyrer, som ifølge kineserne virker beroligende, holder huden sund og sænker ældningsprocessen.

Størrelse

,